Vejbroen

Vejbroen gennem Husumvold

Københavns Kommune vil bygge en vejbro, der skal strække sig fra Langhusvej i Tingbjerg til Bystævneparken i Husum. Undervejs vil den gennemskære Husumvold.


Den skal være 17½ meter bred (+ rabatter) og man forventer, at der kommer til at køre 8.200 biler på den i døgnet. Der bliver formentlig mange flere biler, for i den beregning har man ikke taget højde for den forventede tilflytning til Tingbjerg og Bystævneparken.
Vejdirektoratets Hjemmeside: https://www.vejdirektoratet.dk/tingbjerg 


Borgerrepræsentationen vedtog den 20. august 2015 Byudviklingsstrategi for Tingbjerg-Husum, der opererede med tre vejforbindelser:

  • en mellem Tingbjerg og Mørkhøj-kvarteret
  • en anden mellem Tingbjerg via Vestvolden til Bystævnet og
  • en tredje fra Tingbjerg til Hillerødmotorvejen med nordvendte ramper.


Gladsaxe Kommune var ikke interesseret i den første og den tredje løsning og Vejdirektoratet var ikke interesseret i flere ramper på Hillerødmotorvejen. Fredningsmyndighederne afviste den anden løsning: vejbroen gennem Husumvold.


Da ghettoloven blev vedtaget i 2018 blev det muligt at opfinde en “tvingende” grund for broen, der kunne tilsidesætte fredningen.


Begrundelsen tager udgangspunkt i, at ghettoloven kræver, at der ikke må være mere end 40% almene familieboliger i et såkaldt “ghettoområde” (en respektløs betegnelse som politikerne havde klistret på Tingbjerg).


Ved at tælle boliger fra det nyplanlagte kvarter i Bystævneparken (Husum Haveby) på den anden side af Volden med til Tingbjerg, kunne man nå ned på de 40%. Hvis ikke man får vejbroen, vil man brutalt smide beboerne i 5-600 lejligheder ud, så deres boliger kan laves om til ejerlejligheder. 


Med det argument i hånden har man fået det politiske flertal til at acceptere vejbroen.Det gør flertallet, enten fordi de i virkeligheden er glade for Vejbroen og den biltrafk den vil medføre, eller fordi de bøjer sig for regeringens ultimatum om at smide beboere ud.


Derfor kommer der nu et forslag til anlægslov op i Folketinget, der skal bane vejen for vejbroen.


Alternativet er imod, fordi 

  • det er forkert at tilsidesætte fredningslovgivningen
  • vejbroen er dårlig for klimaet og miljøet
  • ghettolovgivningen er forkert og
  • det er gak-gak at bruge 200 mill. kr. på en unødvendig vejbro. 
  • Tingbjerg blev i 2021 taget af ghettolisten.



Konsekvenser af vejbroen

Vejforbindelsen bliver en barriere og risiko for padder, flagermus og de mange andre dyr, der indtil nu har levet i området. Den vil også skade dem på grund af lysene fra gadelygter og biler.


Det bliver en negativ oplevelse at skulle passere en stærkt befærdet vej, når man benytter vold-stien.


Vejforbindelsen vil få en dominerende påvirkning på oplevelsen af fæstningsområdet, i strid med fredningens formål.


Den vil medføre en ”fuldstændig destruktion af dele af det beskyttede fortidsminde” (ifølge Københavns Museum).


Bystævnevejen, Gadelandet og Frederikssundsvej kommer til at blive voldsomt trafikbelastet, fordi befolkningen i området bliver fordoblet. Der er i forvejen konstant kø på Frederikssundsvej. 

Artikler og læserbreve i Brønshøj-Husum Avis